
I GIVSKUD ZOO kommer I helt tæt på dyrene. Tag på safari i jeres egen bil, eller hop på safaribussen og kør ud over den afrikanske savanne, hvor giraffer, zebraer og antiloper krydser vejen foran jer. Fortsæt ind i løvernes farlige territorium og mærk gyset, når de store katte lister rundt lige uden for bilens ruder. Hvis I tør?
Gennem det meste af sæsonen er der daglige fordringer og fortællinger om udvalgte dyrearter, bl.a. elefanter, kameler og gorillaer.
Når I er mætte af dyreoplevelser, byder GIVSKUD ZOO på leg, hygge og nærvær for store og små. Kig forbi den nordamerikanske tipilejr, hvor børnene kan bage snobrød over bål og vaske guld på ægte guldgravermanér.
Bagefter kan I slippe jeres vilde børn løs på den kæmpestore legeplads med særlige områder for de mindste – så kan I også selv slappe af. Lad også børnene prøve en tur med Safaritoget, hvor de sammen med chaufføren kan fodre dyr. For de mindste er legepladsen med ”klappegeder ” måske det allermest populære i zoo.

